Minirådgivning: AI-realismetjek
Minirådgivning: AI-realismetjek
Inklusiv moms.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Få en vurdering af dine egne AI-visualiseringer
Har du leget med Midjourney, DALL-E, Gemini eller andre AI-værktøjer og fundet det perfekte look til din nye tilbygning? Det er en fantastisk måde at få inspiration på – men AI kender hverken til lokalplaner, BR18, økonomi eller byggeteknik.
Før du forelsker dig for dybt i et computerskabt billede, kan du lade os kaste et professionelt arkitektblik på det. Med et Arkinaut AI-Realismestjek får du afklaret, om dine AI-billeder kan forvandles til et rigtigt byggeprojekt, eller om de forbliver ren fantasi.
Sådan fungerer minirådgivningen
Når du har gennemført købet her på siden kontakter vi dig senest næste arbejdsdag, for at få tilsendt den skitse/billede du allerede har. Derefter kigger vi på billedet og analyserer det som nævnt nedenfor.
Du modtager
En skriftlig tilbagemelding (mail) fra os, hvor vi bedømmer følgende:
- Lovlighedstjek: Vi undersøger lokalplanen og byggeretten på din adresse. Vil kommunen overhovedet kunne godkende projektet?
- Konstruktion & Arkitektur: Vi spotter de tekniske udfordringer. Kan det lade sig gøre i virkeligheden, og passer det til dit eksisterende hus?
-
Økonomisk mavefornemmelse: AI tegner tit meget dyre løsninger. Vi giver dig en realistisk indikation af, hvad det visuelle udtryk vil koste at opføre.
- Opmærksomhedspunkter: Byggeri er komplekst, og der kan være forhold du skal være opmærksom på i den videre proces. Det giver vi dig en oplistning af.
